Svar på spørgsmål

Nedenstående er der svar på tidligere stillede spørgsmål




Tilbage til forrige side

Generelle spørgsmål

Er du ledig den xx-xx-xxxx?
Det kan du få svar på med det samme i onlinekalenderen. Hvis jeg er ledig den pågældende dato, kan du også bestille i kalenderen.

Din baggrund?
Uddannet på

  • Musikvidenskabeligt Institut.
  • Sjællands Kirkemusikskole
  • Det Informtionsvidenskabelige Institut
  • Til daglig Professionel musiker, musikbibliotekar, foredragsholder, musiklærer og kirkeorganistvikar.

    Din erfaring?
    Startede med kombinationen pianist + diskotek i 2006. Se referenceliste.

    Hvad siger dine tidligere kunder?
    Se kundeanmeldelser på Trustpilot her.

    Hvilke forhold kræver du for at kunne medbringe instrument og udstyr?

    • Plads: 2 x 3 meter. Hvis der IKKE skal være diskotek, men kun medbringes klaver, så kræver kun 2 x 2 meter.
    • Strøm: Et almindelig stik (230 volt) i umiddelbar nærhed af opstillingsstedet.
    • Et opstillingssted uden for meget persontrafik omkring så gæsterne ikke falder i kablerne og skubber til udstyret.

    Vi skal bruge en mikrofon til et indslag og til når folk holder taler. Kan du skaffe mikrofon og anlæg?
    Ja, jeg lejer trådløs mikrofon, stativ og anlæg ud for 300,-. Det er rigtig god idé når der skal holdes taler til store selskaber (+60 deltagere). Der er aaaltid nogle der ikke taler særlig højt og nogle som ikke kan høre hvad der bliver sagt. Jeg stiller op og styrer lyd. Jeg har ikke mikrofon med ellers, så jeg skal have det at vide inden arrangementet.

    Hvornår ankommer du før et arrangement?

    • 75 min. før aftalt starttidspunkt hvis pianist og diskotek er bestilt.
    • 40 min. før aftalt starttidspunkt hvis kun pianist er bestlit og instrument skal medbringes.
    • 25 min. før aftalt starttidspunkt hvis kun pianist er bestlit og akustisk klaver findes på stedet.

    Hvornår starter du med at spille?
    På det tidspunkt som forbrugeren har angivet som musikkens starttidspunkt.

    Hvornår stopper du med at spille?
    Kunden afgør undervejs i arrangementet hvornår at musikken skal stoppe. Prisen er timebaseret og der er ikke noget fast afslutningstidspunkt for musikken. Derimod kan jeres aftale med serveringspersonale eller lokaler indeholde afslutningstidspunkt. Sørg for at have en HELT klar aftale med dem og evt. om mulighed for forlængelse

    Hvornår finder afregning sted?
    Når I synes at musikken skal stoppe vil timeforbrug vil blive opgjort, gældende fra det aftalte starttidspunkt. Prisen vil herefter blive beregnet ud fra tidsforbrug. Afregning foregår via Mobilepay, kontant eller med kontooverførsel.

    Hvordan stadfæstes aftalen?
    Når forbrugeren har bestilt musik via hjemmesidens onlinekalender besvares bestillingen med en personlig mail der indeholder bekræftelse og bookingoplysninger. Derefter er aftalen stadfæstet.

    Hvor mange aftaler har du måtte aflyse eller blevet udeblevet indtil nu?
    Ingen!

    Bør man sørge for mad og drikke til dig under arrangementet?
    Mad/drikke er kærkommen under et arrangement, men ikke noget krav. Mange restaurationer tilbyder automatisk ”mad til musikken”, andre steder skal det arrangeres og betales for. I må gerne nævne det overfor det pågældende køkken. Hvis det er et problem tager jeg bare noget med selv.

    Spiller du til brudevalsen?
    Ja. Brudevalsen kan spilles på klaver i et ønsket tempo eller fra diskoteket, som råder over flere versioner, f.eks.:

    • Radiosymfoniorkesteret 132 bpm
    • Det Kongelige Kapel 138 bpm
    • Kim Sjögren and his Little Mermaids Orchestra 138 bpm
    • Underholdningsorkesteret 155 bpm
    • Tivolis Promenadeorkester 158 bpm
    • Leif Pederses Orkester 160 bpm
    Husk, at dansen skal foregå i det samme lokale hvor instrument eller udstyr er stillet op.

    Vi vil gerne lære at danse brudevalsen?

    Dansen til brudevalsen går MEGET hurtigt, så laaangt de fleste danser den langsommere, som f.eks. Kronprinseparret i 2004. Der er også mange der tager den i "slow freestyle. Gør præcis som I har lyst, bare I har en fed dag.

    Hvordan forløber et typisk bryllupsarrangement med både selskabsklaver og diskotek?

    • Velkomst (uden musik).
    • Middag - Dinnerpianist. Hyggelig og smagfuld baggrundsmusik og akkompagnement til sange.
    • Selskabet rejser sig og går til kaffe, mens borde og lokale ryddes - uden musik (diskotek gøres klar evt. musikerpause).
    • Brudevals inden kl. 24 - pianist eller diskotek.
    • Dans - Diskotek starter direkte efter brudevalsen, og fortsætter til I siger stop.
    Der ud over er der visse traditioner som puttes ind i dagens arrangement ad lib.:
    • Udpakning af gaver
    • Udskæring af bryllupskage
    • Kast af brudebuket
    • Etc.

    Spiller du hvis arrangementet foregår i telt?
    Ja, men der skal være:

    • Fastsiddende sidevægge.
    • Fast, vandret, plant og tørt gulv.
    • Varme.
    • Et el-system, der ikke er belastet til det yderste.

    Spiller du hvis arrangementet foregår udendørs?
    Ja, til udendørs vielser og andre kortvarige arrangementer.




    Tilbage til forrige side

    Spørgsmål vedr. Pianist under middagen


    Hvordan lyder det når du spiller?
    Hør eksempler fra min CD "Dinner Music" her.

    Hvad kan du tilbyde som selskabspianist?
    Jeg stræber efter at leverer æstetisk og behagelig underlægningsmusik baseret på gode og kendte melodier. Jeg holder profil og volumen på et lavt niveau, og har en venlig fremtoning. Jeg passer godt ind i et arrangement hvor der skal være behagelig ”candle-light” stemning, nydelsesrig atmosfære og konversabelt miljø under spisningen. Jeg passer mindre godt ind i arrangementer hvor der skal være ”gang i den”, synges højt og danses på bordene under spisningen. Jeg spiller på klaver og er ikke i stand til at betjene et keyboard med forprogrammerede arrangementer.

    Spiller du skåleviser?
    Jeg starter IKKE skåleviser og andre lignende indslag selv, men bakker op ligeså snart nogle fra selskabet starter. Jeg bruger ikke mikrofon

    Kan man ønske et nummer på klaver?
    Ja, meget gerne hvis der er behov og formål. Men ikke hvis der ”går sport i den”.

    Hvornår holder du pauser?
    Jeg har ikke noget fast system. Jeg holder nogle pauser, når det passer bedst ind i arrangementet. Ca. 10 min. hver 2. time.

    Hvis der er klaver på stedet, spiller du da på dette?
    Ja. Hvis der er et akustisk klaver på stedet som stemmer og fungerer.

    Der er et akustisk klaver i de lokaler som vi skal afholde vores arrangement, men vi ved ikke om instrumentet stemmer eller fungerer?
    Prøv at kontakte den ansvarshavende person på stedet, de plejer at kender til instrumentets tilstand?

    Kan du medbringe instrument hvis ikke der er klaver på stedet?
    Ja. Ved mange arrangementer, er der behov for, at jeg medbringer eget instrument. Det koster ikke ekstra.

    Hvad er det for et instrument du medbringer?
    Et stagepiano, altså et klaver i en elektrisk og transportabel udgave. Instrumentet har kun ÉN lyd - ren klaverlyd naturel - og 88 vægtede tangenter. ABSOLUT ingen automatik, ingen rytmeboks, ingen knapper, ingen trommelyde etc. Der er et billede af instrumentet her. Hør mig spille på det på optagelserne her.

    Vi ønsker at du spiller på et rigtigt akustisk klaver, men der ikke sådan et på stedet
    I så fald skal det lejes og transporteres af sagkyndige folk. Som regel er prisen ca. 3-4.000,-. Jeg kan anbefale Pianoteket og Juel-Sørensen.

    Spiller du til fællessange?
    Ja. Jeg har stor erfaring og kan mange melodier. Se en oversigt her over de melodier som jeg er stødt på gennem tiden. De øverste melodier på listen er med sikkerhed velegnede, brugte og kendte. Jo længere nede i listen man kigger, jo mere falder denne sikkerhed. Alle fællessange bliver indledt med et forspil, og spilles i et behageligt leje. Jeg kan bedst lide at få et eksemplar af hver sang i starten af arrangementet, så jeg er klar, når sangen bliver delt ud.

    Synger du med på fællessange?
    Jeg synger med nogle gange uden mikrofon, hvis selskabet har lidt svært ved at finde melodien. Jeg synger kun i mikrofon, hvis jeg specifikt har fået at vide inden arrangementet, at der er behov for dette.

    Der kommer en sanger og synger en solosang til vores arrangement. Kan du akkompagnere?
    Ja, det kan jeg sagtens. Nogle gange, hvis det er indslag, der kræver forberedelse, kommunikation frem og tilbage, indhentning af noder/tekst/aflytning af nummer etc. så Kan der blive tale om tillægspris på kr. 300-600,-

    Holder du dig til en bestemt genre som hyggepianist?
    Jeg spiller velkendte melodier indenfor de fleste klaver-egnede genrer f.eks. evergreens, ballader, jazz og pop. Genrer som Hip-hop, heavy-rock og dance er genre der IKKE er egnede til at blive spillet på klaver.

    Kan man høre dig til en åben og offentlig optræden inden man hyrer dig?
    Jeg spiller af og til i offentlig sammenhæng på hoteller og restaurationer samt i nogle jazz-kontellationer. Prøv at kigge på min facebook-side Du er selvfølgelig også velkommen til at Kontakte mig her, for at høre om der er noget. Leder I efter et lydindtryk, så hør optagelserne her. Her spiller jeg på mit stage-piano, der er sat til en optager. Ingen klip og ingen mix.

    Kan du flytte dit medbragte instrument under et arrangement f.eks. hvis der flyttes til et tilstødende lokale?
    Nej, det er for omstændigt, opstillingen foretages kun én gang.




    Tilbage til forrige side

    Spørgsmål vedr. Diskotek

    Hvad for noget musik spiller du?

    • Det som jeg kan fornemme at flertallet af selskabet ønsker at der bliver spillet.
    • Det som kunden har ønsket eller foreslået inden arrangementet.
    • Den musik som selskabets deltagere ønsker. Jeg medbringer oversigter over musiksamlingen i hæfter. Det er der ofte mange gæster der lader sig inspirere af.
    • Ballader og langsom musik er i de fleste situationer en dårlig idé, når dansen er i gang. Til gengæld fungerer det godt som afslutningsmusik.
    • Alternativ og dyster musik fungerer dårligt som dansemusik: Industrial, Gotisk Rock, Nine Inch Nails, Nick Cave, Joy Division, Sonic Youth etc.

    Hvilken musik består diskotekets musiksamling af?
    Hitlistemusik fra de sidste 60 år. Ikke alternativ musik. Se musiksamlingen her.

    Hvad hvis mit ønske ikke står i musiksamlingen?
    Musikken skaffes. Hvis der er internetdækning der hvor arrangementet finder sted, så kan næsten alt hentes ned.

    Har du de nyeste hits?
    Ja. Jeg bruger denne liste som udgangspunkt.

    Hvornår og hvordan foregår overgangen fra spisning med hyggepianist, til dans med diskotek?
    Den foregår når det passer ind i arrangementet. Som hovedregel og hvis der er plads, sættes op fra start og kan derfor være klar på relativ kort tid.

    Hvad for noget lys kommer du med?
    8 kulørte lamper og discokugler der drejer, blinker og laver lysmønster. Ingen røg.

    Kan diskotekets anlæg anvendes til festens indslag under spisningen?
    Ja. Det sker, at et indslag skal have musikalsk ledsagelse via diskotekets anlæg i form af en medbragt CD. Musik fra selve diskoteket kan selvfølgelig også anvendes. Se samlingen her. Jeg vil gerne informeres om sådan ledsagelse i starten af arrangementet, så det er klart når det skal bruges.

    Har du også et karaoke-anlæg?
    Nej.

    Er der pauser mellem numrene når diskoteket spiller?
    Nej. Numrerne bliver mixet, så de overlapper hinanden.

    ”Gejler” du stemningen op?
    Nej. Det lader jeg være op til gæster og musik. Jeg holder selv lav profil.

    Snakker du mellem numrene?
    Nej.