Forside
Hyggepianist
Diskotek
Priser
FAQ <
Booking











Frequently Asked Questions

Generelle Spørgsmål
Hvilke forhold kræver du for at kunne medbringe instrument og udstyr?
Spiller du hvis arrangementet foregår i telt?
Spiller du hvis arrangementet foregår udendørs?
Hvornår ankommer du?
Hvornår starter du med at spille?
Hvornår stopper du med at spille?
Hvornår finder afregning sted?
Hvordan stadfæstes aftalen?
Hvor mange aftaler har du måtte aflyse?
Skal man sørger for mad og drikke til dig under arrangementet?
Spiller du til brudevalsen?
Hvad har du på til et arrangement?
Hvordan forløber et typisk arrangement med både selskabsklaver og diskotek til f.eks. et bryllup?

Spørgsmål vedr. Selskabsklaver
Hvad kan du tilbyde som selskabspianist?
Hvornår holder du pauser?
Hvis der er klaver på stedet, spiller du da på dette?
Kan du medbringe instrument?
Spiller du til fællessange?
Synger du med på fællessange?
Jeg skal skrive en fællessang, hvilken melodi er velegnet?
Starter du hyldest- og skålesange?
Holder du dig til en bestemt genre?
Kan du flytte dit medbragte instrument under et arrangement f.eks. hvis der flyttes til et tilstødende lokale?
Kan man ønske musik?
Kan du akkompagnerer til et indslag eller en solosanger?

Spørgsmål vedr. Diskotek
Kan diskoteket hyres alene (uden selskabsklaver)?
Hvad for noget musik spiller du?
Kan man ønske fra diskoteket?
Hvilken musik består diskotekets musiksamling af?
Har du de nyeste hits?
Hvornår og hvordan foregår overgangen fra spisning med selskabsklaver til dans med diskotek?
Hvad for noget lysudstyr medbringer du?
Hvad for noget mixer- og lydudstyr anvender du?
Kan diskotekets anlæg anvendes til festens indslag under spisningen?
Har du også et karaoke-anlæg?
Er der pauser mellem numrene når diskoteket spiller?
”Gejler” du stemningen op?
Snakker du mellem numrene?


Generelle spørgsmål

Hvilke forhold kræver du for at kunne medbringe instrument og udstyr?

  • Plads: Helst 2 x 2 meter til instrument og 2 x 2 meter til diskotek, hvis dette også er bestilt.
  • Strøm: Et almindelig stik i umiddelbar nærhed af opstillingsstedet.
  • Et opstillingssted uden for meget persontrafik omkring så gæsterne ikke falder i kablerne og skubber til udstyret.

Spiller du hvis arrangementet foregår i telt?
Ja, men der skal være:

  • Fastsiddende sidevægge.
  • Fast, vandret, plant og tørt gulv.
  • Varme.
  • Et el-system, der ikke er belastet til det yderste.

Spiller du hvis arrangementet foregår udendørs?
Nej.

Hvornår ankommer du?
75 min. før aftalt starttidspunkt hvis selskabsklaver og diskotek er bestilt.
40 min. før aftalt starttidspunkt hvis kun selskabsklaver er bestlit og instrument skal medbringes.
25 min. før aftalt starttidspunkt hvis kun selskabsklaver er bestlit og akustisk klaver findes på stedet.

Hvornår starter du med at spille?
På det tidspunkt som forbrugeren har angivet som starttidspunkt.

Hvornår stopper du med at spille?
Da det kan være svært at angive et præcist afslutningstidpunkt til en fest/sammenkomst, spiller jeg til det musikalske behov er afsluttet. Det er forbrugeren (den person der har hyret mig) der, inden eller i løbet af arrangementet, afgør og giver besked om hvornår dette tidspunkt er nået

Til øverst på siden

Hvornår finder afregning sted?
Når afslutningstidpunktet er nået, vil tidsforbruget vil blive opgjort, gældende fra det angivne starttidspunkt. Prisen vil herefter blive beregnet ud fra tidsforbrug og transportpris. Afregning foregår kontant eller med check. For at undgå alt for meget om ørene sidst på aftenen, lader mange, især brudepar, en betroet gæst eller pårørende stå for betalingen. I særlige tilfælde kan kontooverførsel også aftales.

Hvordan stadfæstes aftalen?
Når forbrugeren har bestilt musik via hjemmesidens bookingsystem besvares bestillingen med en personlig mail der indeholder bekræftelse og bookingoplysninger. Derefter er aftalen gældende. Jeg sender gerne en skriftlig bekræftelse med post hvis det ønskes. Aftalen er bindende fra 3 mdr. før arrangementets dato.

Hvor mange aftaler har du måtte aflyse?
Bangs Musikservice har jeg aldrig aflyst eller er udeblivet fra en indgået aftale.

Skal man sørger for mad og drikke til dig under arrangementet?
Mad/drikke er kærkommen under et arrangement, men ikke noget krav. Det skal ikke udgører et problem eller en udgift for arrangøren. Mange restaurationer tilbyder automatisk ”mad til musikken”, andre steder skal det arrangeres og betales for. Hvis det er et problem tager jeg bare noget med selv.

Spiller du til brudevalsen?
Ja. Brudevalsen kan spilles på klaver (evt. i et ønsket tempo) eller fra diskoteket, som råder over mange versioner bl.a.:

  • Radiounderholdningsorkesteret (tempo: 155 bpm)
  • Radiosymfoniorkesteret (tempo: 132 bpm)
  • Kim Sjøgren & the Little Mermaid Orchestra (tempo: 138 bpm)
  • Leif Pedersens Orkester (tempo: 160 bpm)
  • Tivolis Promenadeorkester (tempo: 158 / 128 / 121 / 116 bpm)
  • Det Kongelige Kapel (tempo: 138 bpm)

Dansetrinene kan ses her.

Husk, at dansen skal foregå i det samme lokale hvor instrument eller udstyr er stillet op.

Til øverst på siden

Hvad har du på til et arrangement?

Hvid skjorte og mørke/sorte bukser.

Hvordan forløber et typisk arrangement med både selskabsklaver og diskotek til f.eks. et bryllup?

  1. Jeg ankommer 75 min. før aftalt start og sætter udstyr op. Klaver og diskotek opstilles med det samme, så et skift fra dinnermusik til dansemusik kan ske hurtigt og når det passer. Hvis ikke at der plads nok, bliver diskoteket sat op efter spisning og under kaffen. Jeg får evt. fat i serveringspersonale el. toastmaster vedr. fællessange og evt. program. Det en stor praktisk fordel for mig at have fællessangene fra starten af arrangementet i rækkefølge, så musikken er klar ved uddeling.
  2. Selskabet ankommer til velkomst og hvis der ikke har været lejlighed til det tidligere på dagen er det her at gavemodtagelse finder sted. Jeg kan hyres til at spille selskabsklaver fra dette tidspunkt, men hvis velkomsten finder sted i et tilstødende lokale (lokale 2) hvor klaveret ikke er stillet op kan dette ikke lade sig gøre.
  3. To til tre kvarter senere sætter selskabet sig til bords i spiselokalet (lokale 1) og der er spisning, taler, sange. Her vil der være selskabsklaver og akkomagnement til fællessange.
  4. Når dessert er indtaget, sidste indslag , rejser selskabet sig og gå ind i lokale 2 hvor der er kaffe/kaffe og evt. gaveudpakning og/eller bryllupskage.
  5. Imens rydder serveringspersonale bordene og gør plads til dans i lokale 1. Hvis ikke at der har været mulighed for det tidligere bla. pga. pladsmangel stilles resten af diskoteksudstyret op nu. Hvis brudevalsen skal afspilles fra diskotek, pakker jeg klaveret på dette tidspunkt. Skal brudevalsen spilles fra klaver, bliver det naturligvis stående. Hvis brudeparret ønsker at følge traditionen med at danse brudevals inden kl. 24.00, er det afgørende, om toastmasteren har formået at afslutte spisningen i nogenlunde god tid, af hensyn til afrydningen.
  6. Når brudeparret er klar startes brudevalsen i lokale 1. Enten kaldes folk ind, eller også trækker musikken gæsterne til.
  7. Efter brudevals kan dansen sættes igang med det samme i lolale 1, mens folk alligevel står op. Der kan også være gaveoppakning og/eller bryllupskagespisning placeret her (eller i lokale 2), mens diskoteket spiller lavt.
  8. Der spilles op til dans fra diskoteket i lokale 1. Der kan ønskes fra musiksamlingens oversigtslister. Der er mulighed for snak og kaffe/kage i lokale 2.
  9. Natmad. Det er op til situationen hvilken rolle diskoteket skal spille her. Nogle ønsker mere dans samtidig med natmad, nogle ønsker lav musik, nogle ønsker at stoppe musikken her.
  10. Efter musikkens afslutning opgøres antallet af timer gældende fra aftalt starttidspunkt og der betales kontant eller med check.

Til øverst på siden


Spørgsmål vedr. Selskabsklaver

Hvad kan du tilbyde som selskabspianist?
Jeg stræber efter at leverer æstetisk og behagelig underlægningsmusik på klaver baseret på gode og kendte melodier. Jeg holder profil og volumen på et lavt niveau, og har en venlig fremtoning. Jeg passer godt ind i et arrangement hvor der skal være behagelig ”candle-light” stemning, nydelsesrig atmosfære og konversabelt miljø under spisningen. Jeg passer mindre godt ind i arrangementer hvor der skal være ”gang i den”, synges højt og danses på bordene under spisningen. Jeg spiller på klaver og er ikke i stand til at betjene et keyboard med forprogrammerede arrangementer.

Hvornår holder du pauser?
Jeg har ikke noget fast system. Jeg holder pauser, når det passer bedst ind i arrangementet. Ca. 15 min. hver 2. time. Ved længerevarende arrangementer udvides én af pause til en spisepause på ca. 30 min.

Hvis der er klaver på stedet, spiller du da på dette?
Ja. Hvis der er et akustisk klaver som stemmer og fungerer. Nogle akustiske klaverer, og især flygeler, kan være lidt kraftige i lyden. Jeg oplever af og til, at gæster med høreapparat kan føle sig generede af dette.

Kan du medbringe instrument?
Ja. Ved langt de fleste arrangementer, er der behov for, at jeg medbringer eget instrument. Instrumentet er et stagepiano, altså et klaver i en elektrisk og transportabel udgave. Du kan se et billede af instrumentet her og hører det på optagelserne her. Det er en fordel at instrumentets lydstyrke kan indstilles, at det kan transporteres og ikke skal stemmes.

Spiller du til fællessange?
Ja. Jeg har stor erfaring og kan mange melodier. Alle fællessange bliver indledt med et forspil, og spilles i et behageligt leje. Jeg kan bedst lide at få et eksemplar af hver sang i starten af arrangementet, så jeg er klar, når sangen bliver delt ud. Jeg har samlet en liste over alle de fællessange, som jeg er stødt på gennem mit virke som selskabspianist, og har sat dem i rækkefølge efter popularitet. Se listen her.

Synger du med på fællessange?
Nej.

Til øverst på siden

Jeg skal skrive en fællessang, hvilken melodi er velegnet?
Det er en melodi som er kendt af så mange som muligt og som rytmisk og melodisk er simpel. Man kan med stor fordel få inspiration og på web-sitet Gratis Festsange. Jeg har samlet en liste over alle de fællessange, som jeg er stødt på gennem mit virke som selskabspianist, og har sat dem i rækkefølge efter popularitet. Se listen her, måske giver den inspiration.

Starter du hyldest- og skålesange?
Nej. Jeg spiller med, hvis selskabet selv starter en skåle- eller hyldestsang eller hvis det annonceres. Det sker ofte, at en gæst (som jo ikke har læst dette her) ønsker en skålesang. I så fald beder jeg ham/hende om at annoncerer den eller at være med til at starte den.

Holder du dig til en bestemt genre?
Jeg spiller velkendte melodier indenfor de fleste klaver-egnede genrer. Dvs. f.eks. ikke hip-hop, disco og heavy. Hvis der er interesse for sådanne genrer, er der til gengæld rige muligheder for at ønske og hører det senere på aftenen hvis man har hyret diskoteket til dansen.

Kan du flytte dit medbragte instrument under et arrangement f.eks. hvis der flyttes til et tilstødende lokale?
Nej, det er for omstændigt, opstillingen foretages kun én gang.

Kan man ønske musik?
Ja, meget gerne hvis der er behov og formål. Hvis der ”går sport i den” afviser jeg.

Kan du akkompagnerer til et indslag eller en solosanger?
Ja, og jeg bliver også selv af og til hyret til at synge til bryllupper (når jeg nu alligevel er der). Hør f.eks. live-optagelse her.


Spørgsmål vedr. Diskotek

Kan diskoteket hyres alene (uden selskabsklaver)?
Som hovedregel: Nej. Hvis det foregår i perioden November-Marts, eller hvis der ikke er tale om en lørdag, så kan det dog godt arrangeres.

Hvad for noget musik spiller du?
Det som jeg kan fornemme at flertallet af selskabet ønsker at der bliver spillet, og som naturligvis ligger indenfor musiksamlingens repertoire.

Kan man ønske fra diskoteket?
Ja i allerhøjeste grad. Jeg medbringer flere eksemplarer af musiksamlingens oversigtslister. Her kan man lade sig inspirerer eller finde ud af om favoritnummeret er repræsenteret. Diskotek Hitmaskinen har musik til alle aldersgrupper, og spiller fra konfirmationer over bryllupper og runde fødselsdage til plejehjemsarrangementer.

Til øverst på siden

Hvilken musik består diskotekets musiksamling af?
Hitlistemusik fra de sidste 60 år. Ikke alternativ musik. Se samlingen her.

Har du de nyeste hits?
Ja. Der indkøbes jævnligt ny musik til diskoteket baseret på salgshitlisterne. Se web-siden her, som dog kun opdateres én gang årligt og derfor ikke viser et øjebliksbillede af diskotekets nyeste musik.

Hvornår og hvordan foregår overgangen fra spisning med selskabsklaver til dans med diskotek?
Den foregår når det passer ind i arrangementet. Hvis det kan lade sig gøre opstilles det meste af diskoteket fra start og kan derfor være klar på relativ kort tid.

Hvad for noget lysudstyr medbringer du?
8 lamper, bla. diskokugler og par-lamper og andre lyseffekter, på et stativ. Alle lamper er af typen LED. De bliver ikke varme og forbruger kun 10-15 watt hver. De er derfor både sikre og har minimale strømkrav. Lamperne kan slukkes hver især, hvis der er ønske om begrænset lys.

Hvad for noget mixer- og lydudstyr anvender du?
Musiksamling ligger på en bærbar PC og bliver afspillet via software. Det sparer tid, plads og strømkrav, og det kan det samme som (eller mere end) konventionelt udstyr. Musikken går gennem en mixer og ud til aktive højttalere hvis styrke afhænger arrangementets størrelse.

Kan diskotekets anlæg anvendes til festens indslag under spisningen?
Ja. Det sker, at et indslag skal have musikalsk ledsagelse via diskotekets anlæg i form af en medbragt CD. Musik fra selve diskoteket kan selvfølgelig også anvendes. Se samlingen her. Hvis der brug for mikrofon under arrangementet, så kan trådløs mikrofon og opstilling lejes for 300 kr. Dette skal meddeles før arrangementet. Se evt. under priser.

Har du også et karaoke-anlæg?
Nej, men det hænder at nogle gæster ønsker at synge med på sange, som ikke er i kareoke-version, fra diskoteket i en mikrofon. Det er helt fint med mig, men det skal selvfølgelig ikke være til gene for øvrige gæster.

Er der pauser mellem numrene når diskoteket spiller?
Nej. Numrerne bliver mixet, så de overlapper hinanden.

”Gejler” du stemningen op?
Nej. Det lader jeg være op til gæster og musik. Jeg holder selv lav profil.

Snakker du mellem numrene?
Nej.

Til øverst på siden