Pianist & Diskotek

Pianist og DJ til bryllup og fest på Sjælland

★★★★★ 4,8 på Trustpilot · 39 anmeldelser

Erfaren pianist og DJ til bryllup, fest og reception i København, Roskilde, Hillerød, Køge og resten af Sjælland. Jeg leverer stemningsfuld klavermusik under middagen, akkompagnement til sang og solistindslag samt professionelt diskotek til dans senere på aftenen. Med mange års erfaring fra bryllupper, arrangementer og fester, skaber jeg en tryg musikalsk ramme om arrangementet.
Se priser for pianist og DJ eller ofte stillede spørgsmål.

Pianist og DJ til bryllup, fest og reception

Erfaren pianist og diskotek til bryllup og fest på Sjælland

Pianist og DJ Nicolai Bang

Mit navn er Nicolai Bang. Gennem årene har jeg leveret musik – under konceptet Pianist & Diskotek – til hundredvis af arrangementer i København og over hele Sjælland, herunder blandt andet Roskilde, Hillerød, Køge, Næstved, Holbæk, Slagelse, Ringsted og Helsingør.

Konceptet består af stemningsfuld og hyggelig klavermusik under middagen, efterfulgt af et professionelt diskotek med populær dansemusik senere på aftenen. Pianist og diskotek er en kombination, der skaber en naturlig og sammenhængende rød tråd gennem hele arrangementet.

Som musiker er jeg lydhør og fleksibel, og jeg sætter en ære i at aflæse selskabet og følge arrangementets musikalske behov. Det afspejler sig heldigvis i den meget positive feedback, jeg modtager fra mine kunder. Læs mine anmeldelser på Trustpilot her.

Min absolutte styrke ligger i at skabe en nærværende og nydelsesrig atmosfære under spisningen med velkendte melodier spillet på klaver. Skulle der opstå behov for akkompagnement til et solistisk indslag – f.eks. fra en sanger, en gæst eller selveste brudeparret – har jeg stor erfaring med at gribe noderne og bakke trygt op. Jeg ledsager naturligvis også gerne de personlige fællessange.

Når diskoteket tager over, sørger jeg for at ramme bredt og dække alle generationers musikalske smag, så dansegulvet fyldes.

Jeg har stor erfaring fra utallige hoteller, kroer og selskabslokaler. I referencelisten her kan du se, hvor jeg tidligere har leveret musik.

Hyggepianist til middagen - stemningsfuld klavermusik

“Life is like a piano. What you get out of it depends on how you play it.”

Tom Lehrer
Som hyggepianist til bryllup, fødselsdag eller andet familiearrangement, er det mit mål at skabe en smagfuld og behagelig stemning under middagen. Man skal kunne tale sammen ved bordene samtidig med, at musikken flyder rundt i lokalet. Jeg holder lav profil under middagen – jeg starter f.eks. ikke skåleviser på egen hånd, men spiller naturligvis med, hvis selskabet begynder på en sang. Ønsker I en pianist, der bryder ind med vittigheder og sætter gang i festen med højrøstede skåleviser, så er det ikke mig, I skal hyre :-) Jeg har dygtige kolleger i branchen, der er gode til dette.
Praktik og udstyr
Det er ofte et ønske, at gæsterne har sange med, som selskabet skal synge – f.eks. Moster Odas hjemmeskrevne sang. Det spiller jeg naturligvis til og leder selskabet trygt igennem melodien.

Hvis der ikke er et velfungerende akustisk klaver på stedet, medbringer jeg mit professionelle stage-piano uden merpris. Det kræver blot et par kvadratmeter plads og en almindelig stikkontakt.

Pianist til sang og solistindslag ved bryllup og fest

Leder du efter en erfaren pianist til at akkompagnere en sang ved bryllup eller fest? Til mange bryllupper og runde fødselsdage opstår der et ønske om, at en gæst, bruden, gommen eller en sangerinde optræder med et personligt solistisk indslag under middagen.

Jeg har stor erfaring som akkompagnatør og hjælper dig gerne med at levere et trygt, smukt og professionelt indslag, uanset om der er tale om en rørstrømsk popballade, en musicalsang eller en klassisk vise. Klaverakkompagnementet tilpasses din stemme og dit tempo, så du føler dig på sikker grund hele vejen igennem.

Sådan foregår det: For at sikre det bedste resultat aftaler vi detaljerne i god tid inden festen. Du sender blot tekst og din foretrukne toneart, og så forbereder jeg akkompagnementet hjemmefra. Da dette kræver ekstra forberedelsestid og indhentning af materiale, afregnes solistindslag med et tillæg på 500 kr.

Tip: For at sikre at din optræden går klart igennem til de bagerste rækker (især i selskaber med over 60 gæster), tilbyder jeg også udlejning af sanganlæg med trådløs mikrofon og stativ, som jeg stiller op og styrer under middagen.

Mobildiskotek og DJ til festen – de største hits til dansegulvet

“Dance is the hidden language of the soul.”

Martha Graham

Efter en skøn festmiddag med lækker klavermusik er det tid til at få rørt sig, og her træder mobildiskoteket i karakter. Mit mål er ganske simpelt: At spille den musik, som får flest mulige gæster ud på dansegulvet. Derfor lægger jeg stor vægt på populære og dansable hits, der samler selskabet.

Som arrangører er I meget velkomne til at sende mig en liste med jeres yndlingsnumre på forhånd – eller endda en helt færdig playliste. På selve aftenen er jeg naturligvis også meget lydhør over for gæsternes spontane ønsker, som jeg fletter ind, så de passer til stemningen og holder gang i festen.

Diskoteket leveres komplet med et vellydende lydanlæg, flot og festligt lys samt et enormt bagkatalog af gode hits fra de seneste mange årtier.

👉 Gå til Diskotek Hitmaskinen og se her de sange, som oftest bliver ønsket.

Jeg sørger for, at musikken rammer bredt og tager højde for alle generationer. Jeg har stor erfaring med at læse et dansegulv og sørge for, at både de unge, de voksne og bedsteforældrene får lyst til at være med. Konceptet er et vaskeægte "voksendiskotek", hvor musikken taler for sig selv, uden at jeg afbryder flowet med snak i mikrofonen.



Priser for pianist og DJ til bryllup og fest

Priserne gælder fra aftalt musikstart, og inkluderer transport på Sjælland og medbragt instrument/anlæg. Afslutningstidspunkt kan aftales i løbet af arrangemntet eller på forhånd.

Varighed Pris (DKK)
1 time (min. afregning)2.800,-
2 timer2.800,-
3 timer3.600,-
4 timer4.400,-
5 timer5.200,-
6 timer6.000,-
7 timer6.800,-
8 timer7.600,-
9 timer8.400,-
10 timer9.200,-
11 timer10.000,-
12 timer10.800,-
Ekstra tilvalg
Leje af trådløs mikrofon og sanganlæg500,-
Spisning og dans i to separate lokaler (ekstra opsætning)500,-
Akkompagnement til solosanger (forberedelse og noder)500,-
Alle priser er inkl. kørsel på Sjælland.

Lyt til musikeksempler

Dancing Queen
As Time Goes By - Casablanca
Kvinde Min
My Heart Will Go On

Ofte stillede spørgsmål til pianist og DJ til bryllup og fest

Hvad siger dine tidligere kunder?
Se kundeanmeldelser på Trustpilot her.
Hvad er din erfaring?
Hvor kører du?
Jeg leverer musik til bryllup og fest i København, Roskilde, Hillerød, Køge, Næstved, Holbæk, Slagelse, Ringsted, Helsingør og på resten af Sjælland.
Er du ledig den xx-xx-xxxx?
Kontakt mig venligst her.
Hvilke forhold kræver du for at kunne medbringe instrument og udstyr?
  • Plads: 2 x 3 meter.
  • Strøm: Et almindeligt stik (230 volt) i umiddelbar nærhed af opstillingsstedet.
  • Et opstillingssted uden for meget persontrafik.
Fra hvilket tidspunkt tæller timeprisen?
Fra det tidspunkt, som I har angivet som musikkens starttidspunkt.
Hvornår ankommer du til et arrangement?
Ca. 1 time og 20 min. før musikstart.
Hvornår stopper musikken?
Der aftales almindeligvis ikke noget fast afslutningstidspunkt. Det kan I beslutte undervejs i arrangementet. Prisen er timebaseret, så det kan jo være, at budgettet afgør dette. Det kan også være, at I har en aftale med serveringspersonale eller lokaler om et afslutningstidspunkt. Sørg derfor altid for at have en HELT klar aftale med personale/lokaler og evt. om mulighed for forlængelse. Musikken følger blot jeres anvisning og kører indtil, at I siger stop.
Hvornår og hvordan finder afregning sted?
Afregning foregår umiddelbart lige efter arrangementets afslutning via MobilePay, kontant eller med kontooverførsel - bemærk dog, at jeg ikke tager imod fysiske betalingskort. Når I synes, at musikken skal stoppe, vil timeforbruget blive opgjort gældende fra det aftalte starttidspunkt. Prisen vil herefter blive beregnet ud fra tidsforbruget.
Hvordan stadfæstes aftalen?
Jeg sender en personlig bekræftelse pr. mail.
Hvor mange aftaler har du måttet aflyse eller er blevet væk fra indtil nu?
Ingen.
Bør man sørge for mad og drikke til dig under arrangementet?
Mad og drikke er kærkomment under et arrangement. Langt de fleste restaurationer tilbyder ”mad til musikken”. I må meget gerne nævne det overfor det pågældende køkken, når I laver jeres aftale. Nogle få steder kræves der betaling. Hvis det udgør et problem, så spring det over.
Vi skal bruge en mikrofon til taler. Kan du skaffe mikrofon og anlæg?
Ja, jeg lejer trådløs mikrofon, stativ og anlæg ud for 500 kr. Det er en god idé, når der skal holdes taler til store selskaber (+60 deltagere). Der er altid nogle, der ikke taler særlig højt, og nogle, som ikke kan høre, hvad der bliver sagt. Jeg stiller op og styrer lyd. Jeg har ikke mikrofon med ellers, så jeg skal have det at vide inden arrangementet.
Spiller du til brudevalsen, den danske traditionelle?
Ja. Den traditionelle brudevals kan spilles på klaver i et ønsket tempo, eller fra diskoteket, som råder over flere versioner:
  • Radiosymfoniorkesteret (132 bpm)
  • Det Kongelige Kapel (138 bpm)
  • Kim Sjögren and his Little Mermaids Orchestra (138 bpm)
  • Underholdningsorkesteret (155 bpm)
  • Tivolis Promenadeorkester (158 bpm)
  • Leif Pedersens Orkester (160 bpm)
Dansen skal foregå i det lokale, hvor instrumentet eller udstyret er stillet op. Jeg har oplevet, at brudeparret tog en hurtig beslutning mod afslutningen af middagen og rykkede til et andet lokale for at danse brudevals. I lokalet var der dog ikke opstillet musikudstyr, og så blev brudevalsen desværre uden musik.
Vi vil gerne lære at danse den traditionelle danske brudevals
Man kan se en film på YouTube eller hyre en danselærer. Hvis I hører til typerne, som ikke går op i, at det skal være perfekt, kan jeg vise jer trinene på 10 sekunder, lige inden I skal danse. Der er også nogle, der tager den i "freestyle". Gør præcis som I har lyst, bare I har en fed dag.
Hvordan forløber et typisk bryllupsarrangement?
  • Velkomst: Som regel uden musik.
  • Middag - Dinnerpianist: Hyggelig og smagfuld baggrundsmusik. Undervejs kan der være akkompagnement til solistiske indslag og sange, og musikalsk ledsagelse til hjemmelavede fællessange.
  • Kaffe: Selskabet rejser sig og går til kaffe, mens borde og lokale ryddes - uden musik (diskotek gøres klar / evt. musikerpause).
  • Brudevals: Inden kl. 24 - pianist eller diskotek.
  • Dans: Diskoteket starter direkte efter brudevalsen og fortsætter til I siger stop.

    👉 Gå til Diskotek Hitmaskinen og se hvilke sange der oftest bliver ønsket.

Derudover er der visse traditioner, som puttes ind i dagens arrangement ad libitum (udpakning af gaver, udskæring af bryllupskage, kast af brudebuket).

Spørgsmål vedrørende pianist til festen

Hvordan lyder det, når du spiller på klaver?
Jeg stræber efter at levere æstetisk og behagelig underlægningsmusik baseret på gode og kendte melodier. Jeg holder profil og volumen på et lavt niveau og har en venlig fremtoning. Jeg passer godt ind i et arrangement, hvor der skal være behagelig stemning, nydelsesrig atmosfære og konversabelt miljø under spisningen. Jeg passer mindre godt ind i arrangementer, hvor det forventes, at pianisten afbryder med indslag og sætter ”gang i festen". Jeg spiller på klaver og har aldrig rørt et keyboard med rytmeboks (arrangements-keyboard). Det kan du høre eksempler på her.
Spiller du skåleviser?
Nej, jeg holder lav profil og begynder aldrig på at synge skåleviser og andre lignende indslag. Jeg kan dog godt bakke op med akkompagnement, hvis nogle fra selskabet begynder på skåleviser, og stemningen passer til det.
Kan gæster ønske et nummer, som du så spiller på klaver?
Gerne, hvis der er behov og formål. Hvis jeg oplever at der ”går sport” i at ønske, og det tager overhånd, så afslår jeg.
Hvornår holder du pauser?
Jeg har ikke noget fast system. Jeg holder nogle pauser, når det passer bedst ind i arrangementet.
Hvis der er klaver på stedet, spiller du da på dette?
Ja. Hvis der er et akustisk klaver på stedet, som stemmer og fungerer.
Hvad hvis vi ikke ved, om stedets klaver stemmer og fungerer?
Prøv at kontakte den ansvarshavende person på stedet, de plejer at kende til instrumentets tilstand. En klaverstemmer koster ca. 1.000 - 1.500 kr.
Kan du medbringe instrument, hvis ikke der er klaver på stedet?
Ja. Ved mange arrangementer er der behov for, at jeg medbringer eget instrument. Det koster ikke ekstra. Der skal blot være en plads og adgang til en almindelig stikkontakt.
Hvad er det for et instrument, du medbringer?
Et stagepiano, altså et klaver i en elektrisk og transportabel udgave. Instrumentet har kun ÉN lyd - ren klaverlyd naturel - og 88 vægtede tangenter. ABSOLUT ingen automatik, ingen rytmeboks, ingen knapper, ingen trommelyde etc. Hør mig spille på instrumentet på optagelserne her.
Vi ønsker et akustisk klaver, men der er ikke et på stedet?
I så fald skal det lejes og transporteres af sagkyndige folk, som f.eks. Pianoteket eller Juhl-Sørensen.
Kan du akkompagnere på klaver til en solist eller sanger ved bryllup og fest?
Ja, jeg akkompagnerer ofte sang og solistindslag ved bryllup og fest. Det kan være bruden, gommen, en gæst eller en sangerinde, der ønsker at optræde under middagen. Tillægget for akkompagnement er 500 kr., hvilket dækker forberedelse, indhentning af noder og tilpasning af klaverakkompagnementet.
Akkompagnere du på klaver til fællessange?
Ja. Jeg har stor erfaring og kan spille langt de fleste melodier. Alle fællessange bliver indledt med et forspil, og spilles i et behageligt leje. Jeg kan bedst lide at få et eksemplar af hver sang i starten af arrangementet, så jeg er klar, når sangen bliver delt ud.

Leder I efter den helt rigtige melodi til en hjemmeskrevet sang? Så kan I tage et kig på min Top 100 liste over gode melodier til festsange, som bygger på mine mange års statistik.

Kan du flytte dit medbragte instrument under et arrangement?
Det er omstændigt og kan afbryde stemningen, især hvis der er festdeltagere i lokalerne. Så det bør helst undgås.

Spørgsmål vedrørende diskotek til festen

Hvad for noget musik spiller du?
  • Det, som jeg kan fornemme, at flertallet af selskabet ønsker at danse til.
  • Det, som kunden har ønsket eller foreslået inden arrangementet.
  • Den musik, som selskabets deltagere ønsker på aftenen.
  • Ballader og langsom musik er i de fleste situationer en dårlig idé, når dansen er i gang. Til gengæld fungerer det godt som afslutningsmusik.
  • Alternativ og dyster musik fungerer dårligt som dansemusik. Genrer som industrial, gotisk rock, Nine Inch Nails, Nick Cave, Joy Division, Sonic Youth etc. vil med ret stor sandsynlighed ikke blive spillet.
  • 👉 Gå til Diskotek Hitmaskinen og se hvilke sange der oftest bliver ønsket.

Hvordan sørger du for at få folk på dansegulvet?
Jeg forsøger at ramme flertallets smag. Jeg lytter til eller spørger ind til, hvad festdeltagerne ønsker. Derudover blander jeg mig ikke, og forsøger ikke at "gejle" en stemning op. Diskoteket hører til kategorien "voksendiskotek". Festdeltagerne, der hellere vil sidde og hyggesnakke, bliver 100 % respekteret. Hvis I ønsker en aktiv DJ, der bruger sin mikrofon og pumper en stemning op, så er det et ungdomsdiskotek I bør hyre.
Hvordan foregår overgangen fra spisning med hyggepianist til dans med diskotek?
Den foregår, når det passer naturligt ind i arrangementet. Som hovedregel, og hvis der er plads i lokalet, sættes diskoteket op fra start og kan derfor være klar på relativt kort tid.
Kan diskotekets anlæg anvendes til festens indslag under spisningen?
Ja. Hvis diskoteket er stillet op i det samme lokale, hvor indslaget foregår.
Er der pauser mellem numrene, når diskoteket spiller?
Nej. Numrene bliver mixet, så de overlapper hinanden.
Snakker du mellem numrene?
Nej, jeg holder lav profil, musikken taler for sig selv. Jeg kan give meddelelser til selskabet når der f.eks. er natmad.

Kontakt pianist & Diskotek til bryllup og fest

Alle felter skal udfyldes